Mange mennesker spænder ben for deres egen succes – og forfattere er ingen undtagelse. De fleste virksomheder har adskillige planer for krisesituationer – bedreskabsplaner, stresspolitikker og leverancesvigt – for bare at nævne nogle, men meget få har en plan for succes. Og det selv om der er næsten lige så mange virksomheder, der bliver kvalt i deres egen succes, som der må dreje nøglen om, fordi ingen vil købe deres produkter.
Nogle af de områder, hvor mange virksomheder fejler, er:
- de er ikke hurtige nok til at få ansat ekstra personale
- de har ikke stor nok kapital – eller kredit i banken til at producere, det der bliver efterspurgt
- de har ikke automatiserede arbejdsgange, der sikrer at det bestilte bliver leveret
- de er ikke skarpe på, hvad der er deres kerneopgave
Derfor må de sige nej til ordrer. Ordrer, der kunne få deres virksomhed til at vokse, sikre flere arbejdspladser og tilfredse kunder.
- har du uddelegeret alt det du kan?
- er du skarp på din kerneopgave? (Hint: det er sikkert at skrive, hvis du er forfatter og ikke at ordne regnskab eller slikke kuverter)
- hvis du er selvudgiver, kan du så klare en stor ordre fra fx en bogklub? Eller hvis du får en rigtig fin anmeldelse og alle landets biblioteker pludselig vil købe din bog?
- skal du selv pakke og sende hver eneste bog? Eller har du udliciteret til et print on demand trykkeri?
Der er også andre områder, det kan være svært at omstille sig til, når du pludselig får succes (vi ved jo godt, at det yderst sjældent sker pludseligt, men det er ofte sådan det ser ud for omgivelserne).
- det kan være svært at følge med en efterspørgsel på foredrag og bogsigneringer
- du kan stå foran et krav om at tage på turné eller rejse meget til udlandet, sådan som fx EL James gjorde. Da hendes bøger slog igennem i USA, påbegyndte hun en næste to år lang turné i USA, vel at mærke, før hun så noget til betalingen fra forlaget, den lander nemlig oftest kun en gang om året
Det, der udefra ligner succes, er ikke altid så rosenrødt inde fra og det har en pris at bevæge sig op i forfatterligaen.
Hvad med dig? Er du klar til at få succes?