Hvorfor ikke bare skrive i flow i stedet for at arbejde i modstand?

Jeg taler en del med min skriveveninde om at arbejde i flow contra at arbejde i modstand i disse dage. Årsagen er, at hun har udgivet sin første digtsamling, og hun var nærmest sådan lidt flov over at gøre det. “Det er jo næsten for nemt, hvis jeg bare udgiver de digte,” sagde hun og forsøgte at undskylde, at det ikke var noget hun havde svært ved. Det har vi talt meget om. Om vi kun er noget værd, hvis vi kæmper eller om livet godt må være let.

Må det godt være let?

Det spørgsmål har været en lang proces for mig. Jeg husker fx i gymnasiet, hvor jeg valgte tre højniveaufag og selvfølgelig de fag, jeg syntes var sværest. Jeg bildte mig selv ind, at det var for at lære mest muligt – for der var jo ingen grund til at bruge tid på det, jeg allerede var god til. Jeg syntes det var snyd, når mine klassekammerater fx valgte musik som højniveau. Det ville jo være at komme for let til de høje karakterer.

Jeg har helt klart altid valgt at springe over hvor gærdet var højest. Og helst med hænderne bundet bag ryggen.

Den første gang jeg blev mindet om, at det var netop det jeg gjorde og at der fandtes en anden vej, var af min mastercoach, da jeg tog coachuddannelsen for 13 år siden. “Du kæmper hele tiden. Alt handler om overlevelse. Det kan du ikke blive ved med at holde til,” sagde mastercoachen. Dengang forstod jeg ikke, hvad han sagde. Det var som at høre et fremmed sprog. Jeg kendte ikke til andet end kamp og overlevelse. Men han fik naturligvis ret. Halvandet år senere røg jeg ned med stress, da jeg sammen med to jobs med 10+ rejsedage om måneden forsøgte at være mor for to små børn, istandsætte en nedlagt landejendom og klare hovedparten af de faste udgifter for mine forældre og lillesøster.

Igang med at skrive

Efter de første 14 dages sygemelding, hvor jeg bare sov 24/7, begyndte jeg at læse bogen “Find din passion” af Pernille Melsted og det begyndte langsomt at gå op for mig, at der måske var andre muligheder i livet, end kamp og overlevelse. Måske behøvede jeg ikke fortsætte den hårde karrierevej som jeg slet ikke brændte for. Via øvelserne i bogen fandt jeg ud af at jeg skulle dyrke skriveriet noget mere.

Jeg begyndte at skrive manuskriptet til Bedraget og det gjorde mig så godt at jeg hurtigt kom på benene igen. Jeg skiftede job fra to jobs til et på blot 37 timer/ugen og meget få rejsedage. Det gav mig tid til at skrive ved siden af. Jeg skal ikke trætte dig med hele historien om, hvordan jeg blev forfatter, for det var egentlig ikke det, jeg ville skrive om i dette blogindlæg. Istedet ville jeg slå et slag for at arbejde i flow. For det var skrivningen for mig. Det var nemt og godt for mig. Jeg følte mig gladere og mere hel, når jeg fik skrevet.

Jeg må hellere fortsætte kampen

Det betød dog ikke at jeg havde sluppet kampen – det kæmper jeg stadig med, men jeg bliver bedre og bedre til at være i flowet og lade mig flyde med i stedet for at kæmpe imod strømmen og lade egoet bestemme.

Da jeg begyndte at lære andre forfattere at kende, fik jeg straks følelsen af at føle mig forkert. For de fortalte om, hvilken kamp det var at skrive. Hvordan de var lykkelige, hvis de blot fik skrevet nogle få hundrede ord om dagen. “Shit!” Tænkte jeg. “Jeg er ikke en rigtig forfatter, for det var let for mig at skrive. Jeg har nok gjort det helt forkert.” Jeg begyndte at læse en masse bøger og artikler om andre forfattere og fandt hurtigt ud af at de fleste forfattere plottede deres historie, før de skrev. Så det forsøgte jeg mig også med, men jeg havde ofte skrevet det meste af historien, før jeg havde fået den plottet. Og det hjalp mig ikke meget at den ene væg på mit kontor var fyldt med gule sedler, når jeg sad i bilen og skrev på min iPhone, mens jeg ventede på at børnene kom ud fra sport.

For Jørgen Leth er kriminalromanen den ypperste litterære genre. Ligesom cykelløbet er krimien en stram kombination af scener, mytologi og rituel orden, som kun kan orkestreres af sande mestre, siger han. Flere gange har han været tæt på, men det er ikke lykkedes ham at lave en kriminalroman eller -film.

(Information 4. marts 2016)

Hvorfor må det ikke bare være let?

En artikel om Jørgen Leth fik mig et skridt tættere på den samtale jeg har ført on/off med min skriveveninde. At vi heldigvis alle er forskellige, men måske ofte synes at naboens græs er grønnere. For hvorfor må det ikke bare være let?

Så vi arbejder på at være i letheden. Min veninde gør sit bedste for at nyde den flotte modtagelse hendes digtsamling har fået og jeg forsøger at være i, at jeg synes det er let at skrive krimier, at det for mig er at være i flow.