Jeg coachede en kollega den anden dag. Hun havde brug for min hjælp til at se på hendes forfatterbusiness.
Hun kunne ikke forstå, at hun ikke solgte flere bøger, for hun gjorde alt det rigtige.
Hun skrev krimier, havde sin egen hjemmeside og facebookside. Hun delte det ene flotte, stylede billede efter det andet. Men hun fik ikke flere følgere og der var næsten ingen, der læste hendes blog.
“Jeg har læst alt om markedsføring og branding. Jeg gør det hele, men det hjælper ikke,” klagede hun.
Og indrømmet, da jeg så hendes blog, tænkte jeg, hvad i alverden kan jeg hjælpe hende med?
Hun har da fuldstændig styr på det!
Men så lyttede jeg til hende.
Jeg bad hende om at fortælle, hvordan hun skrev blogindlæg, hvornår hun delte på facebook, og hvordan hun skrev sine bøger. Og da slog det mig: hun prøvede alt for hårdt. Der var ingen gejst eller glæde, i det hun lavede.
“Hvorfor skriver du krimier,” spurgte jeg og forventede en lang og passioneret snak om krimiens særlige univers. Om at krimien kan indeholde alle de andre genre, kan være romantisk eller rå, lokal eller international, psykologisk eller erotisk. Og det hele på én gang, hvis det er det man vil som forfatter – det er nogle af de mange grunde til, at jeg elsker at skrive krimier.
Jeg blev dybt overrasket over hendes svar.
Kan du gætte hvad hun svarede?
“Fordi krimier sælger bedst. Det er der, der er flest penge.”
Der, der er flest penge?
Aller først, hvis det kun handlede om penge, var jeg slet ikke blevet forfatter. Det tager de fleste forfattere fra et halvt til flere år at skrive en bog. Hvis den “bare” bliver en almindelig bestseller, så kan man gøre sig forhåbninger om at tjene omkring 100.000 kr. på en bog. Så det var ikke et erhverv jeg ville vælge, hvis det kun kom an på penge. Så var jeg nok blevet i konsulentbranchen eller fortsat som leder. Skulle det være en bog, og det stadig handlede om at tjene flest penge, så skulle det nok være en bog om min særlige ledelsesstil eller en selvhjælpsbog. De sælger i meget større oplag.
Hendes svar chokerede mig og var samtidig forklaringen på, hvorfor hun ikke lykkedes. Hun forsøgte at narre læserne.
Men læserne lader sig ikke narre.
De føler sig usikre og utrygge, hvis du forsøger at skjule noget for dem – og det er ikke på den fede, horror-måde, som du gerne vil opnå, når du skriver en spændende bog. Nej, det er en utryghed, der får dem til at være på vagt overfor dig.
Hvis du har fulgt med her på siden, så er det sikkert gået op for dig, at det er vigtigt for din forfatterbusiness, at du får opbygget dit eget brand. En udbredt misforståelse, jeg tit møder, er imidlertid, at du skal skabe en facade eller en kunstig person. Et glansbillede, der ikke er dig. Det var lige netop den misforståelses-fælde, hun var faldet i.
Jeg forklarede hende om transpirency og om at opbygge tillid hos sine læsere, men det hjalp ikke rigtigt på hendes humør. “Men jeg er jo håbløst kedelig. Ingen af mine læsere gider læse om MIG.”
Du tager helt fejl. Når først du står ved dig selv og den du er, så vil læserne stå i kø for at læse om dig. Når du viser dem lige netop dine skævheder og særheder. Hvorfor? Fordi de kan spejle sig i dig. Det perfekte er fint og smukt, men vi kan ikke rigtigt identificere os med det, vel?
Så gør dig selv og din branding en tjeneste og vis læserne hvem du er.
Vi kan mærke, hvis folk forsøger at skjule noget for os eller måske ligefrem lyver. Det gør os utrygge og utilpas. Læsere, der er utilpas, bliver ikke hængende på din blog og de tilmelder sig slet ikke dit nyhedsbrev.
Lad dine læsere lære dig at kende. Vi er mest trygge ved folk vi kender. Vis dem, hvor du skriver. Inviter dem med i din skriveproces. Lad dem møde dig.
Designer du dine egne forsider? Så fortæl læserne det.
Elsker du at skrive i sengen? Så vis dine læsere det.
Drikker du altid danskvand, når du skriver? Show them!
Læserne vil møde den ægte dig. De vil med bag facaden og høre sandheden.
Anne Marie Marquardsen
23. august 2016 at 8:25 (8 år ago)Tænker, som du …, at autencitet og ægthed er det, som sælger på den lange bane – samt at det meget ofte er en usandsynlig lang bane, vi taler om her!
gittemie
23. august 2016 at 17:28 (8 år ago)Det er det, desværre. Det er det lange seje træk!