Det tyske selvudgiverforlag, BoD, har lavet en kæmpe undersøgelse af selvudgivermarkedet. De har spurgt alle deres forfattere og en masse læsere om bogmarkedet, selvudgivelse osv. Du kan læse resultaterne her.
Undersøgelsen viste, at 82 pct. af de danske forfattere er hobbyforfattere. Mange udgiver dog med et professionelt mål for øje. 29 pct. har forfatterskabet som deres hovedbeskæftigelse (der var mulighed for at krydse flere ting af og jeg er åbenbart ikke den eneste, der har mit job som min hobby og min hobby som mit job (=skrivning). 39 pct. har forfatteriet som et biprodukt af deres arbejde (fx som journalist), og 32 pct. bruger bøgerne i forbindelse med deres arbejde (fx som konsulent).
BoDs undersøgelse viser, at de danske selvudgivere er de mest professionelle i Europa. Vi er dem med mest erfaring og vi er også dem, der benytter os mest af hjælpeydelser fra grafikere, korrekturlæsere osv. Hele 76 pct. af de danske selvudgivere køber hjælp til forsiden hos en grafiker.
Jeg er ikke den eneste, der inddrager læserne i bogens tilblivelse. Det er faktisk blevet ret populært blandt de danske selvudgivere, hvor hele 28 pct. involverer læserne. Gittemie selvudgiver BoD kampagne
En rigtig god nyhed er, at læserne er ligeglade med om bogen kommer fra en selvudgiver. Læserne lægger vægt på førstehåndsindtrykket og indholdet ikke forlaget bag. De fleste, af de deltagende læsere, svarede i undersøgelsen, at de kendte til selvudgivere og de havde også positive erfaringer med selvudgivelse.
I slipstrømmen på undersøgelsen har BoD planlagt en kampagne om selvudgivelse og bedt deres bedst sælgende forfattere i hele Europa om at stille op til fotografering.
Der kom et hold fra Hamborg for at fotografere mig i vante omgivelser. Fotografen var haven rundt for at finde det perfekte lys og den helt rigtige scene. Vi endte på en bænk ved portrummet.