De fleste seriøse forfattere bruger efterhånden betalæsere. De er en vigtig del af din redigeringsfase. En betalæser er en læser, der læser din bog før den er færdig, mens bogen er i betaversion. Betalæserne fortæller dig, hvad de synes om din bog, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Om der er afsnit, der er svære at forstå eller steder sproget er for tungt.
Det er meget vigtigt at du kun bruger betalæsere, der giver dig deres ærlige, uforbeholdne mening. Meningen med at sende din bog til betalæsning er jo at få den bedre. Det er også en rigtig god ide at have flere betalæsere. Nogle er gode til at opdage plothuller, andre er bedre til karakterer eller sprog.
Behandl dine betalæsere pænt
Find en passende mængde betalæsere og behandl dem pænt. De gør dig en tjeneste, som de ikke bliver betalt for. De fleste forfattere sender et signeret udgave af deres trykte bog til betalæserne som tak.
Betalæsere kan ikke løse alle dine problemer, men de kan hjælpe dig med at skrive en bedre bog. Og hvis du har rigtig dygtige betalæsere, kan de overflødiggøre en redaktør, hvis du er selvudgiver.
Husk også at du selv bestemmer om du vil rette dig efter betalæsernes meninger eller ej. Nogen gange kan man opleve, at betalæserne er meget uenige om en given scene og så er det nok fordi der er noget, der ikke rigtigt fungerer, så mon ikke du kan gøre det bedre?
I sidste ende er bogens indhold dog dit ansvar og det er dig der afgør, hvad der skal med og hvad der ikke skal.
Nogle forfattere skriver bogen færdig, før de sender manuskriptet til betalæsere, andre sender et par kapitler ad gangen. Hvis du gør det sidste, skal du især passe på med, hvilke ønsker til ændringer du lytter til, for så har betalæseren jo ikke læst bogens handling i sammenhæng og har ikke den viden om, hvordan plottet udvikler sig, som du har.
Spild ikke dine betalæseres tid
Jeg sender aldrig selv min tekst til betalæsning før efter de første tre redigeringsrunder, hvor jeg ser på sammenhæng og plot, steder og andre fakta og navne og personer. Før da er teksten simpelthen for rodet, og det skal jeg ikke spilde mine betalæseres tid med.
Nogle betalæsere vil helst have teksten i små bidder, andre gerne hele historien på en gang. Find ud af med dine betalæsere, hvad de har det bedst med.
Bruger du betalæsere?
Der er også en artikel om betalæsning på NewPubs hjemmeside.
[…] henvendelser fra forfatterspirer, der ønsker et godt råd. Hvordan laver man et plot? Hvad er en betalæser og har jeg brug for en? Hvordan skriver man en krimi? Hvor mange sider skal jeg skrive? (Jeg har […]
[…] og igen og igen… Mange gange, før du først selv skal redigere den (måske med hjælp fra betalæsere) og derefter skal der en ekstern redaktør på (måske fra et forlag, måske en du selv […]
[…] i dig eller din succes for at få en mening og tilbagemelding, du kan bruge til noget. Det er her betalæsere, redaktører, grafikere og andre professionelle kommer […]