Da jeg besøgte Bogforum sidste weekend overhørte jeg Peter Lund Madsen interviewe Imran Rashid (forfatteren til “Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden”). Imran fortalte, at hans studie havde vist, at menneskets behov for anerkendelse var så stærkt, at det kunne føre til vores undergang. Han så mødre, med børn i bilen, sidde med ipad på skødet og tjekke facebook, når de holdt for rødt lys, fædre der aldrig rigtig var til stede i samtalen ved middagsbordet og så videre og så videre.
Lær at prioritere
Eksempler var der nok af. Han mente, at vi blev nødt til at lære at prioritere vores opmærksomhed og vores tid. Vi måtte foretage et valg mellem, om vi synes vores behov for anerkendelse (i form at likes på facebook og hjerter på Instagram) var vigtigere end vores børn. For mange forældre opførte sig sådan. Han sagde også, at det glædede ham oprigtigt at se så mange på bogmessen, fordi det tydede på, at der stadig var masser af mennesker, der valgte at fordybe sig i en bog. Og fordybelse var godt for vores hjerner, kunne Imran og Peter hurtigt blive enige om.
Anerkendelse og rygklappere
Jeg kunne skrive et rigtig langt blogindlæg om, hvor enig jeg er med de to herrer og om, på hvor mange måder, det samme gælder for forfattergerningen. Men det, jeg har lyst til at dele med dig i dag, handler om anerkendelse og rygklappere.
For da jeg lyttede til Imrans ord blev jeg mindet om, hvorfor det er så let at falde for rygklappere. Du ved, dem der smiler og taler dig efter munden. Det kan være rart at få den – hvad der ser ud som – anerkendelse. “Ih, hvor er du dygtig/succesfuld/klog (fyld selv ud)”. Men du kan bare ikke bruge den til noget. Andet end til at støtte dit ego. Det kan selvfølgelig også være fint nok, men det kan netop blive din undergang. Det er da dejligt, når veninden kommer og roser dig for din nye bog. Men det var bedre, hvis hun fortalte dig, at dit prøvetryk var fuld af stavefejl. Det er dejligt at boghandleren vil tage dine bøger i kommission. Men det var bedre, hvis hun ville fortælle dig, at de aldrig kommer op på hylden i hendes butik, fordi din forside ligner noget, der er lavet på en computer uden grafikkort. Det er dejligt, at læsemakkeren siger, du skriver fantastisk. Men det var bedre, hvis han fortalte dig, hvor der var huller i dit plot.
5 grunde til at du skal droppe rygklappere
Der er flere grunde til at din higen efter anerkendelse kan blive din forfattermæssige undergang. Jeg har udvalgt fem her.
- Dine bøger bliver ikke så gode, som de kunne være blevet.
Hvis du havde fået ordentlig feedback, havde du opdaget hullet i plottet, eller at der var to bipersoner med samme navn. - Dit ego bliver pumpet op kunstigt.
Al den umotiverede ros er kun godt for dit ego. Dit selvværd tager skade af den på sigt, når du opdager, at dit arbejde ikke er så godt, som du gik rundt på en sky og troede, det var. - Din kvalitet lider et knæk.
Du har din søster til at læse korrektur på din bog, og du tror – naiv som du er – at det er godt nok, for selvfølgelig siger hun da til dig, hvad der skal rettes. Men det kan du ikke regne med. Hvis der er en udfordring med konfliktskyhed i det hele taget i din familie, så vil hun sandsynligvis ikke fortælle dig om alle fejlene af frygt for, at du skal blive ked af det. Og så får du sendt noget afsted, som er fuld af fejl. - Du risikerer at misligeholde kontrakten med dine læsere.
Når du udgiver en bog, tegner du en form for kontrakt med læserne baseret på en kombination af coveret, bagsidetekst og eventuelle anmeldelser. Men hvis indholdet ikke lever op til det, så mister du læsernes tillid, og du sælger færre af din næste bog. - Du begår alt for mange fejl
Du har fået lavet et udkast til dit cover til din nye bog og spørger en rygklapper, hvad de synes om det. De svarer, at det er rigtig godt, i stedet for at fortælle dig, at man ikke kan læse titlen på afstand
Rygklappere lyver for dig
Rygklapperne vil ikke fortælle dig det, for de vil ikke risikere at blive uvenner med dig. Dine venner, familie, kone, mand og børn er ikke de rette at lytte til omkring dit forfatterskab. Hvis de fortæller dig, at de synes din bog er fantastisk, så er det, de mener, i virkeligheden, at du er fantastisk. Du skal finde nogle, der ikke har en part i dig eller din succes for at få en mening og tilbagemelding, du kan bruge til noget. Det er her betalæsere, redaktører, grafikere og andre professionelle kommer ind.
Allier dig med professionelle der giver dig modspil
Det bedste, du kan gøre for dit forfatterskab, er at omgive dig med en stærk kerne af folk, der vil give dig den respons, du har brug for. Konstruktiv kritik og ærlige tilbagemeldinger om alt fra coveret, der ikke fungerer til spinaten mellem fortænderne. Så skal dit forfatterskab nok lykkes.
[…] du lagt mærke til, hvor mange blogindlæg og selvhjælpsbøger, der handler om ‘5 grund til…’, ‘7 spørgsmål…’ […]