Vedholdenhed er det vigtigste skriveråd du kan få som forfatter

Måske er det bare fordi jeg er forfatter, at jeg ser alle disse reklamer og gode råd. Men jeg synes alligevel ikke, der var ret mange af dem, da jeg begyndte at skrive min første bog. Skriveråd. Der går sjældent en dag uden min mailbox og mit nyhedsfeed på sociale medier er fyldt med skriveråd. Og de er helt sikkert velmente og ofte også efterspurgte. Jeg får ofte henvendelser fra forfatterspirer, der ønsker et godt råd. Hvordan laver man et plot? Hvad er en betalæser og har jeg brug for en? Hvordan skriver man en krimi? Hvor mange sider skal jeg skrive? (Jeg har samlet alle den salg råd i bogen Genvejen til succes som forfatter).

Vildt mange skriveråd

Det er super med en masse skriveråd, men ingen kan fortælle dig, hvordan du arbejder med din kreativitet.
Du er nødt til at finde din egen vej.

Jeg brugte lang tid på at gøre mig selv forkert over at jeg ikke skrev på samme måde, som mange af de forfatter, hvis liv jeg fulgte på afstand. Jeg prøvede at skrive plot ud kapitel for kapitel, at lave outline osv., men jeg mistede min indre kreativitet og mit flow i processen. Først da jeg igen begyndte at lytte til min egen stemme, flød det igen.

Du har din egen måde

Nu ved jeg, at forfattere findes i alle skalaer fra den meget planlæggende til hende, der arbejder bedst i kaos.
Jeg er mest i kaos. Når jeg starter med at skrive, har jeg et mord og omridset af en slutning, men jeg aner intet om, hvordan jeg når derhen. Og det er ligegyldigt om du har brug for stakke af små sedler og store vægflader til opslagstavler og karton, eller du har det hele i hovedet.

Det vigtigste er vedholdenhed.

Bliv ved.

Der findes en del foreninger, der kun lukker virksomhedsejere ind, når de har været selvstændige i to år. Det er fordi de ved, at alt for mange falder fra, inden for de første par år, og dem gider de ikke spilde kræfter på.
Har du erfaring med at være vedholdende?
Ellers er det en muskel jeg vil anbefale dig at træne nu.

SaveSave

SaveSave

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Comments are closed.