Hvordan har du det med misundelse? Er det en følelse du er i kontakt med? Lægger du mærke til, hvornår du er misundelig på andre? Eller er misundelse en følelse du arrigt undertrykker og ikke vil vedkende dig?
Ifølge Gyldendals Den Store Danske er misundelse:
misundelse, aggressive, hadefulde følelser, evt. iblandet sorg og afmagt, rettet mod én, der besidder noget, man selv gerne ville have, fx materielle goder, personlige eller sociale egenskaber.
I sine primitive former er misundelse knyttet til mistro, ønsket om at bemægtige sig det begærede eller et mere eller mindre bevidst ønske om at destruere det tilsyneladende uopnåelige. Den misundelige er tilbøjelig til at idealisere det, han ikke har, samtidig med at det, han selv besidder, devalueres og således mister sin betydning. Følelsesmæssigt ligner misundelse jalousi, der ligeledes er forbundet med en oplevelse af at være forfordelt.
(Bo Møhl: misundelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126254)
Vi idealiserer det vi ikke har
Okay, den skal vi vist lige have en gang til. Det, ordbogen siger, er, at når vi er misundelige er vi “tilbøjelig til at idealisere det, vi ikke har, samtidig med at det, vi selv besidder, devalueres og således mister sin betydning.” Det er stærke ord! Ikke så underligt at vi har svært ved at bekende os disse følelser. Og det ser nok også derfor vi forsøger at undertrykke dem, for vi vil jo helst ikke have negative følelser. Det har både The Secret, Louise Hay og mange andre, jo hamret ind i hovedet på os i årtier.
Hvad så, når vi har dem alligevel? Skal vi så bare skamme os? Benægte dem? Fortrænge det?
Jeg tror sjældent det er godt, selv om det selvfølgelig er en overlevelsesmekanisme. Jeg tror derimod på at arbejde med de negative sider. At forsøge at vende dem til sin fordel. Når det handler om misundelse, kan du bruge den til at finde ud af, hvad du savner i dit liv.
Hvad drømmer du om?
Drømmer du om et glamorøst liv på de røde løbere og forsiden af sladderbladene? Eller ville du i virkeligheden bare gerne have at dine omgivelser komplementerede dig lidt oftere og lagde mærke til, når du havde været til frisør? Prøv at mærke efter, hvad det handler om.
Bliver du misundelig, når du ser forfatterveninden læse op for en fyldt sal på det lokale bibliotek? Så disseker det ned til om de handler om, at du selv er for nervøs til at læse op eller bare ikke har fået tilbudt at gøre det endnu. Hvad kan du selv gøre for at opnå det? Kan du selv tage initiativ? Lære at læse bedre op? Kontakte nogle biblioteker? Hvad med at spørge hende, hvordan aftalen kom i stand?
Mærker du det grønne monster titte frem, når du ser, hvor mange, der kommer til din konkollegas boglancering? Og hvorfor kom der ingen til din? Prøv at se på, om din konkollega har gjort noget andet, end du gjorde. Går han til andres receptioner og boglanceringer, mens du bliver hjemme ved skrivebordet og kun liker opslaget på facebook?
Arbejd med din misundelse
Hvis du rigtigt vil arbejde med din misundelse, så kan den blive drivkraften, der sætter fart på din udvikling som menneske og forfatter. Du kan studere den og se om der er et tilbagevendende tema. Handler det om at du savner frihed? Opmærksomhed? Idérigdom? Spænding? Eller noget helt femte?
Du kan bruge misundelsen til at finde frem til det, der virkelig nærer dine drømme.
Husk, når du ser noget du misunder, så ser du ikke alt det bagved. Du ser ikke den dysfunktionelle familie, der gemmer sig bag det flotte Instagrambillede, eller de søvnløse nætter, der ligger bag en bestseller med selvbiografiske indslag. Når alt kommer til alt, vil jeg hellere håndtere de udfordringer jeg har på min egen matrikel end at overtage en andens. Hvad med dig?
