Vent ikke på idéerne

Vent ikke på, at ideerne lander. Sørg for, at de lander. Og vær ikke bange for at andre stjæler dine ideer. Dine ideer har først værdi, når de kommer ned på papir og bliver til en historie.

Det perfekte plot

Jo længere du holder på det perfekte plot, desto større er chancen for, at en anden når at skrive en lignende historie. Det er ikke nødvendigvis dårligt for dig, at en anden skriver noget, der minder om din historie. Forskellige emner har det med at være på mode på forskellige tider. Så det kan betyde, at det bliver lettere at sælge din bog, hvis en anden allerede har banet vejen for en gryende interesse i sammen emne.
Et eksempel kunne være bøger om anden verdenskrig. De har hittet rigtig meget de senere år. Alligevel var det ikke en dum idé at skrive endnu en bog om anden verdenskrig for det var som om, hver ny bog skabte øget fokus på emnet og også solgte flere af dem, der allerede var skrevet.

Nogen stjæler min idé

Men, hvis du er typen, der ser krænkere og tyve alle vegne, så skal du nok handle hurtigt på dine idéer, når du får dem. Hvis du er en af dem, der kun tør skrive plotidéer på en computer uden internetadgang, fordi du er overbevist om at alle forsøger at stjæle netop dine geniale idéer. Medmindre du er JK Rowling eller en anden millionsælgende forfatter, så er det næppe realistisk. Der er nemlig rigtig meget der tyder på at den samme idé lander hos flere mennesker på samme tid. Det er der masser af eksempler på.

Samme opfindelse

Alle ved, at Alexander Graham Bell opfandt telefonen i 1876. Færre ved, at Elisha Gray afleverede en lignende patentansøgning samme dag, men altså formentlig få timer for sent til at få æren af at blive opfinderen af telefonen. Samme historie gør sig gældende for termometeret, flyet, bilen og mange andre opfindelser, lige som vi i dag ved, at pyramiderne er opført nogenlunde samtidig i Sydamerika og i Nordafrika.

Så hvis du vil være sikker på at få æren for et særlig udspekuleret plot eller en helt ny genre, så er det med at få fingerne i gang på tastaturet, for der er med garanti andre, der har fået samme idé.

Vent ikke på idéerne

Jeg skrev også i starten, at du ikke skulle vente på at idéerne lander, men selv sørge for at de gør det. Det kan du gøre ved at blive bevidst om, hvornår idéer lander. Find ud af, hvornår du er åben for idéer, hvis du har problemer med at de ikke lander automatisk. Er det når du cykler på arbejde? Står under bruseren? Sidder på en sten og ser ud over en sø? Eller bliver blæst igennem på en strand?

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Comments are closed.