14 gode grunde til at du skal lave din forfatterhjemmeside i wordpress

Der er masser af gode grunde til at vælge at opbygge din hjemmeside ved hjælp af wordpress. Listen er nærmest uendelig lang, men jeg vil blot give dig 14 rigtig gode grunde her:

  1. For det første er wordpress gratis. Det er jo noget en ofte slunken forfatterpung godt kan li’.
  2. For det andet er det meget nemt at bruge – hele mit ellers rimeligt grundige kursus her kan gennemføres på en time. Det siger noget om, hvor let det er at arbejde med.
  3. En af de rigtig gode grunde er dog at det er verdens mest udbredte hjemmesideprogram. Det fører til mange af de næste fordele.
  4. Fx at enhver grafiker med garanti kan designe til wordpress, fordi det simpelthen er det mest udbredte.
  5. Du kan få et hav af ekstra tilbehør til wordpress. hvilket betyder at…
  6. Du kan til enhver tid udvide, opdatere, udvikle og opgradere din hjemmeside uden at begynde forfra. Jeg har skiftet design på mine et hav af gange uden at begynde forfra. Du vokser nemlig fra din hjemmeside med tiden og så vil du få lyst til at prøve noget nyt. Det kan du til enhver tid gøre med wordpress.
  7. Hvis der er en funktion du vil have på din hjemmesiden, kan den næsten med garanti findes i en gratis version – alternativt er der så stor konkurrence på området (fordi wordpress er så udbredt), at du kan finde det i enhver priskategori.
  8. Det er nemt at koble udvidelser og funktionaliteter til
  9. Søgemaskineoptimering er virkelig nemt på wordpress
  10. Det er nemt at finde og få hjælp, hvis der skulle opstå et problem, du ikke selv kan løse. Der er et hav af facebookgrupper, debatsider osv., der kan hjælpe dig.
  11. WordPress er så fleksibel, at du kan bygge den hjemmeside, du vil. Du kan selv bestemme om der skal være tilmelding til nyhedsbrev i højre eller venstre side (altid i højre!), om der skal være et søgefelt eller ej og hvor det skal være.
  12. Den er bygget til at blogge! Og som forfatter er det vigtigt. Hvis du ikke skulle være til blogging, kan du nemt ændre blogfunktionen til at handle om nyheder i stedet.
  13. Du kan hente en gratis wordpress-app til din smartphone og skrive og udgive et oplæg selv om du er på farten.
  14. Hvis du er i humør til at skrive fem blogindlæg på samme dag, kan du gøre de tog sætte dem til at udkomme på hvilken dato, du ønsker. Du kan med andre ord time udgivelsen af dine sider. Det kan også have betydning, hvis din bog skal udkomme en særlig dag. Så er det ikke sikkert du på dagen har tid til alle de ting, der står på din markedsføringsplan og derfor er det godt, der er noget, du kan gøre på forhånd.

Klar til at lave din egen hjemmeside? Der er mere hjælp her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Comments are closed.